Verdensmålene og menneskerettighederne

Det bedste

Det bedste ved verdensmålene er, at de har givet ”os” et fælles sprog, når vi vil noget med verden. Og ”os” skal i denne sammenhæng forstås meget bredt.

 Os skal forstås som treenigheden mellem ”NGO’er, erhvervslivet og politikere. Og i denne sammenhæng vælger jeg at sætte NGO’erne først og politikerne sidst. Praksis viser – i alt fald i vores del af verden, at det er NGO’er, der kan sætte retning og skubbe på. Det er erhvervslivet og organisationerne, der har de store muskler at handle med. Og det er politikerne, der er fodslæberne, som først handler, når de store økonomiske aktører prikker dem på skulderen.

”Virkeliggørelsen – eller monitoreringen – af de 17 verdensmål – kan måles på en overordnet parameter”, fortæller Sille Stidsen fra IFM, ”det helt overordnede motto Leave no-one behind”.

I den forstand er verdensmålenes fokus inklusion og ligebehandling, og menneskerettighedsspørgsmålene en indbygget (embedded) i målene. 92% af de 169 delmål har en relation til menneskerettighederne.

Helle Munk Ravnborg fra MS synes det er super-genialt at verdensmålene ikke er en konvention (som menneskerettighederne), der er ”trukket ned over hovedet på folk”, men et sæt af mål, der gælder for hele verden og som man kan arbejde med statistisk.

Det værste

Helle Munk Ravnborg fra MS ser Verdensmålene eller SDG’erne så de hedder i daglig tale som en smuk kåbe, man kan tage på ved særlige lejligheder, og det føles godt og rigtigt at smyge sig i den. Men det værste er, at den er også nem at tage af igen.

Eller disrupte dem! Som Kristian Jensen, der i stedet for at arbejde med målene undskylder sig med, at der mangler et 18. Mål – der har særlig fokus på de unge. Det er en anden af verdensmålenes svagheder. De forudsætter man kan samtænke – det forudsætter politik-konkurens – og det er en mangelvare i tidens ofte meget polariserede debatkultur.

Men det allerværste ved verdensmålene er, at der en mange, der helst vil plukke i dem – som var det kirsebær eller frugter, hvor man kun får plukket de lavest hængende. Det er der bred enighed om blandt mødedeltagerne. Som eksempel bliver der peget på den danske regering, der kun plukker de mål, der kan virkeliggøres som eksporteventyr.

Udfordring for NGO’erne

Konkretisering af målene

Som NGO’er er vores største udfordring at konkretisere verdensmålene. At få stillet de helt enkle spørgsmål, der kan give anledning til sam-tænkning af politikområder. Spørgsmål som:
Hvordan får vi vand hele året?
Hvordan får vi en løn, vi kan leve af?
Hvordan får vi pengene til at flyde derhen, hvor de største behov er?

Måling

Som forsker er Helle Munk Ravnborg meget optaget af, hvordan man kan følge op på verdensmålene gennem dataindsamling. Her er den gode nyhed, at den opgave har Danmarks Statistik taget på sig. Her er det et godt værktøj at ”leavin no-one behind” strategien har udvalgt en række parametre, der skal måles på:

Mænd – kvinder
Land – by
Nord – syd – i samme land
Unge – ældre
Syge – raske

En analyse af indikatorerne, der er knyttet til verdensmålene viser, at

40% – kan måles inden for den eksisterende statistik
30% – er den strategier for, hvordan man måler, men den mangler data
30% – er der hverken strategi eller data for at måle

Bidrage til dataindsamling

Et spørgsmål fik derfor lav at hænge i luftet. Hvordan kan NGO-erne bidrage til at etablere strategier og datagrundlag for at følge op på målene. Det kan bl.a. ske gennem at levere data og historier ind med tilknytning til målene.

Verdensmålene og uddannelse

Når vi taler uddannelse og verdensmålene, så er det vigtigt i dag at huske på, at folk over hele verdenen i dag generelt er meget mere oplyste, end det tidligere var tilfældet. Så når vi snakker oplysning i dag, er det vigtig at holde fokus på handleperspektivet.

Oplysning må meget gerne have fokus på idéer til, hvordan man kan handle. Ved at være med til at formulere handleorienterede spørgsmål, og ved at høre fortællinger om, hvordan andre har handlet.
Og at det nok er et behov, der er ret ligeligt fordelt i verden.

Verdensmålene og de 6 spørgsmål

Sille Stidsen svarede på de 6 stillede spørgsmål gennem et opdateret power point program (17 slides). Der er både en historiske aktuel beskrivelse af ‘verdensmålene’, SDG’erne og en dokumentation for sammenhængen med ‘menneskerettighederne’ i programmet.
Det er et faktum at 92 % af de 169 delmål i SDG’erne reflekterer internationale menneskerettigheds og arbejdskonventioner. Verdensmålene er dermed understøttet af juridisk bindende konventioner, der forpligter regeringerne – og dermed viser vejen frem”
Denne relation og sammenhæng er fortsat ny og udfordrende viden.

Om mødet

Paneldeltagere:
Sille Stidsen, specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder
Helle Munk Ravnborg, seniorforsker ved DIIS, Forkvinde MS

Mødeleder:
Rex O. Schade (medlem af bestyrelsen, UN Committee & UN rep./ECOSOC)

Vi havde i AWE stillet dem flg. spørgsmål

1. Hvordan virkeliggøres de 17 verdensmål.
2. Hvad er forholdet mellem verdensmålene og menneskerettighederne (både de politiske & civile samt de sociale, kulturelle og økonomiske rettigheder)?
3. Er menneskerettighederne en del af verdensmålene? Hvis de er – hvordan?
4. Mener I at menneskerettigheder føles som universelle i ikke-vestlige samfund, og er verdensmålene mere universelle bl.a. fordi alle ulande har været med i beslutningsdannelsen?
5. Fortæl om den danske regerings holdning til verdensmålene?
6. Hvad kan NGO’erne gøre for at virkeliggøre verdensmålene?

Officielt referat af mødet kan læses her:

25.1.18 Jakob Erle. AWE møde verdensmål og menneskerettigheder. Referat og Opsummering.