Interview med Jakob Erle, Direktør for Dansk Egyptisk Dialog Institut (DEDI) Søndag d.  17.6.2012

Tekst og foto: Rikke Schultz, AWE

Lørdag den 16. og søndag den 17.6 går egypterne til anden runde af præsidentvalget og valget står mellem det muslimske broderskabs kandidat Mohammad Mursi og systemet og militærets kandidat Ahmed Shafiq.

Jakob Erle, tegnet i grove linjer kan det egyptiske præsidentvalgs anden runde opfattes som et valg mellem dem, der vil vende tilbage til det gamle regime og dem, der ønsker at etablere en Islamisk stat. Er det efter din mening et forenklet billede af situationen?

DEDI har i samarbejde med Al-Ahram Instituttet gennemført et vælgeranalyse både før og efter første runde af præsidentvalget. Analysen viser, at begrundelserne for stemme for Broderskabets kandidat først og fremmest er religiøse, mens begrundelserne for at stemme for Shafik er ønsket om stabilitet, sikkerhed og kontinuitet. Begge kandidater vurderes som konservative i den forstand, at de vurderes at stå for et langsomt reformtempo. Men undersøgelsen viser også, at omkring 38% af vælgerne ønsker et hurtigere reformtempo og mere radikale forandringer. Blandt de yngre vælgere er den procentdel noget højere. Den gruppe støtter ingen af de to præsidentkandidater, der er gået videre til anden runde. Mange af dem vil undlade at stemme eller stemme blankt.

Men det betyder ikke, at de har dømt sig selv ude af kampen. Men de er i gang med en selvransagelse. De erkender, at de ikke vandt denne gang, at de må gentænke deres position og finde frem til en måde at organiserer sig på politisk, der kan give medindflydelse i den videre proces. I det lys er de ærgerlige over, at tilhængerne af Hamdin Sabahi og Abu al-Futuh ikke gik sammen om en fælles kandidat til valgets første runde.

De mere liberale kandidater, der i højere grad er  repræsentanter for det, vi i vesten vil betegne som ægte fornyelse – Hamdin Sabahi og Abu al-Futuh , fik i første valgrunde tilsammen fik omkring 38% af stemmerne. Den undersøgelse i har lavet peger på, at deres vælgere er yngre, sekulære vælgere, der ønsker reelle reformer.

Jeg forestiller mig, at det er disse sekulære vælgergrupper, i alt næsten 50 % af det unge vælgersegment, der især er åben over for dialog med vesten. Hvordan ser du Dedis fremtidige arbejde i det Egypten, der vil tegne sig efter valget?

Det er meget tidligt at udtale sig om det på nuværende tidspunkt, da vi endnu ikke kender rammerne for vores fremtidige arbejde. Men umiddelbart vurderer jeg, at Dedi har mange vigtige opgaver og projekter foran sig.

Et af vores indsatsområder er at assistere medarbejdere i de egyptiske institutioner i at få viden om, hvordan centrale samfundsopgaver løses andre steder i verden – herunder i Danmark. Vi har her et tæt samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL). Vi arrangerer fact-finding ture til Danmark og seminarer i Egypten. Ligeledes samarbejder vi med Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), MS Action-Aid Denmark, Dansk Institut for Flerpartidemokrati og en lang række andre danske institutioner og NGO’er om projekter, hvor målet er at skabe netværk og innovation gennem vidensdeling.

Dedis arbejde er på den lange bane og der er grund til at antage, at det bliver endnu vigtigere i en situation, hvor mange Egyptere oplever, at de er blevet slået tilbage til start.