Bevægelsen uden jord

I efterårsferien genlæste jeg Inge Eriksens bog Victoria og verdensrevolutionen fra 1976. Jeg læste den for at erindre, hvad vi tænkte og diskuterede i 70’erne om revolutionsromantikken – som Inge Eriksen senere gør op med i en hel anden bog fra en hel anden del af verden – i bogen Hjertets femte kammer fra 1992, der refererer til borgerkrigen i Libanon.

Og billeder fra Victoria og verdensrevolutionen popper op i mit hoved, mens vi sidder på et kontor i Belem med udsigt over Amazonas og vægge beklædt med plakater. Vi snakker med to kvinder fra bevægelsen Movemento Sem Terra, der her i 2009 kæmper for at realisere Victorias drøm om kollektivisering af landbruget. Teofila er fra Para State. Hun er lærer og har været en del af bevægelsen i 20 år. Vi har tidligere besøgt hende i bosættelsen Icoaraci ca. 8o km fra Belem.  Mercedes er ung, veluddannet og veltalende, hun kommer fra Sao Paulo og hun er ansvarlig for bevægelsens uddannelsesprogram.  Missionen er at skaffe jord til de jordløse, at erstatte agrobusiness med agroecology. De vil ikke kendes ved begrebet ”bæredygtig udvikling” – det antyder, at man kan reparerer på kapitalismen – de vil agroøkologi: produktion af gode, varierede, sunde og billige fødevarer, der skal sælges i byerne. De ved, at det er svært. De er oppe mod stærke kræfter.

Bosættelsen Icoaraci er en forladt kokosnødplantage på 3000 ha land som 400 kollektivister besatte i 1999. De har nu skøde på jorden og regeringen har hjulpet med materialer, så der kunne bygges huse til beboerne.  Bevægelsen arbejder med alfabetisering og skoling af beboerne i samarbejde med de humanistiske fakulteter på universitetet. I Sao Paulo driver de en højskolelignende uddannelsesinstitution, hvor man kan have 200 personer interneret på forskellige kurser med fokus på agronomi, pædagogik, filosofi, socialhjælp, historie og journalistik.

Icoaraci’s største udfordring er produktionen. Man mangler viden om effektive dyrkningsformer og man mangler redskaber og maskiner. På de felter er der ikke megen hjælp af hente. Universiteternes forskning i landbrug er betalt af agrobussines industrien og er rettet mod deres interesser. Regeringen vil ikke investere i organisationer, der kan støtte en agroøkologisk udvikling, og de vil ikke støtte økonomisk med midler til produktionsudstyr.

Særligt i Para State er det politiske klima giftigt for organisationen. Højrefløjen arbejder på at få organisationen kriminaliseret og få den sat på listen over terrororganisationer. Kampen er blevet intensiveret det sidste år, højrefløjen arbejder på et politisk comeback næste år, når Lula’s efterfølger til præsidentposten skal vælges. Bevægelsen er udsat for paramilitære trusler og chikane. 18 medlemmer har været kidnappet og familier udsættes for trusler om vold.  Tre ledere er flygtet ud af Para State, fordi der er udstedt arrestordrer.

Bevægelsen ser sig selv som en politisk bevægelse, der arbejder til gavn for udviklingen i hele Brasilien. Bevægelsens basis er familierne, man kæmper for familiers ret til jord, en god bolig, uddannelse, sundhed, tryghed og trivsel.  Kampmidlet er pression og MST har ry for at være en stærk organisation med et godt netværk til andre sociale bevægelser. Der er i Brasilien over en million mennesker, der er involveret i kollektive jordbesættelser som Icoaraci. Men med en befolkning på 200 millioner, så er det  ½ pct. af befolkningen. Lige nu oplever de, at kampen handler om at overleve – især i Para State.

 Reflektioner over Peter Kemps foredrag

“En ny begyndelse”

Peter Kemp begrunder sit foredrags titel ”en ny begyndelse” med, at begrebet verdensborger har fået en betydning efter murens fald.

Det første verdensborgerideal, der blev indvarslet med renæssancen –  havde fokus på borgerens ret til at kritisere statsmagten.

Det andet verdensborgerideal, 19’tallets ideal, fokuserede på retten til at være individ.

Det tredje verdensborgerideal, det 21. Århundredes ideal, fokuserer på borgerens frigørelse af nationalstaten.

Peter Kemps postulat er, at det 21’ århundredes borgere har både et nationalt borgerskab og et globalt borgerskab. Dette forhold frigør den moderne samfundsborger til at forholde sig kritisk til nationalstaten.

Dette begrunder han med:

1. Tilsynekomsten af en global opinion, der ikke længere er splittet af en politisk- ideologisk øst – vest akse.
2. Reaktionerne på de igangværende kriser: finanskrise, fødevarekrise og klimakrise – der alle kalder på globale svar i form af transnationale styringsmekanismer.

Med andre ord: vi er ved begyndelsen af en ny stor fortælling om et globalt fællesskab der bygger på en fælles global historie. Med det politiske skifte i USA fra Bush til Obama er der samtidigt skabt en politisk situation, hvor i alt fald visse politikere er villige til at påtage sig den pædagogiske opgave, det er at give denne fortælling stemme.

Peter Kemp ser ingen verdensstat i horisonten – og han har heller ikke noget ønske om en fremtidig verdensstat. ”Hvis vi får en verdensstat med en politisk leder som George W. Bush, så er vi ringere stillede, end vi er i dag”.  Han ser den igangværende udvikling af en stærkere global opinion og et stærkere globalt civilsamfund som de kræfter, der skal tumle fremtidens udfordringer. Dette civilsamfund inkluderer både et globalt marked, internationale NGO’er og samarbejdende nationalstater.

Peter Kemp ser den igangværende danske kulturkamp med Dansk Folkeparti i spidsen for at bevare den suveræne nationalstat som de sidste krampetrækninger før tæppefald. Netop fordi tankeskiftet hen mod en ny forståelse af medborgerskab og en ny fortolkning af historien er radikalt, er modstanden hård.  

For Peter Kemp er det nye pædagogiske dannelsesideal, som vi alle bør forpligte os på karakteriseret ved:

1. Den bæredygtige udvikling,
2. Sameksistens mellem kulturer, nationer og verdensdele,
3. Den politiske kontrol med den transnationale finansverden.

Det vi fælles må arbejde for, er at bekæmpe den ideologi, der bæres af en falsk bevidsthed om mennesket baseret på skæbnetro, forestillinger om egen ubetydelighed og magtesløshed overfor de globale politiske problemstillinger. Vi må bekæmpe forestillingen i den rige verden om, at mennesket kan drukne sin sorg over egen utilstrækkeligt i klimaspørgsmålet i et umådeholdent forbrug.

Vi står med andre ord foran humanismens genfødsel i en global iklædning. En iklædning hvor vi som mennesker tør være i hinandens selskab, hvor vi tør forbruge bæredygtigt og hvor vi tør tage kontrollen med den globale samfundsudvikling på os.

Peter Kemp’s analyse baserer sig på det han ser. Hans indlæg er en teoretisk analyse – som sådan har han ikke nogle forslag til konkrete handlinger. Men hvis hans analyse holder, så giver de handlinger vi allerede gør i en organisation som AWE fortsat god mening. Han leverer nye perspektiver til forståelsen af vores arbejde og måske også et kærkomment korrektiv til dele af det i sit opgør med forestillingen om verdensstatslige institutioner. Hans credos om at globale problemer skal løses lokalt er besnærende, men de har også deres begrænsninger i en verden, hvor de rige lande systematisk har eksporteret krig, fattigdom, sult og klimakatastrofer til de dele af verden, hvor lokalsamfundene har de færreste ressourcer politisk, økonomisk og uddannelsesmæssigt – til at løse dem. Borgernes løsningsstrategier i disse lande er sine steder kendetegnet ved apati andre steder ved individuelle løsninger som migration eller kollektive løsninger i form af opbakning til lokale mafiaer, militser eller internationale terrornetværk. Over for det står en lang sej kamp for at etablere lokale civilsamfundsbevægelser med det pædagogiske sigte at fremme det dobbelte medborgerskabsideal: mennesket som nationalstatsborger og verdensborgeren.

Bestyrelsens beretning 2008-09

AWE’s identitet

I mange år har bestyrelsen talt om AWE som en netværksorganisation, i 2008-09 er vi begyndt at tale mere om, hvad det vil sige at være en netværksorganisation. Hvad betyder det, når vi siger, at AWE er en netværksorganisation, der netværker om folkeoplysning?

I 2009 har AWE International – foranlediget af Alan Furth fra Cobscook Community Learning Center og med assistance fra Nöel Bonam – gennemført en spørgeskemaundersøgelse (et Survey) blandt vores Chapters, for at blive klogere på, hvad der foregår rundt om i AWE-chapters, og hvordan AWE kan bidrage til at støtte dette arbejde. Resultatet af undersøgelsen vil foreligge til generalforsamlingen – og den vil blive offentliggjort på AWE’s hjemmeside.

Confintea VI

Confintea – Conference International for Education of Adults

I de sidste 2 år har AWE Danmarks bestyrelse arbejdet målrettet for, at Confintea VI i Belem – Brasilien 2009 skulle markere ”et gennembrud” for AWE Internationalt – ikke mindst med EDU-game som omdrejningspunkt.

Imidlertid kom der sten i skoen. Først havde vi problemer med vores akkreditering ved UNESCO i relation til konferencen.  Det problem blev løst – dels ved at  AWE  ved Jakob Erle fik en plads i den officielle danske delegation til konferencen. Dels ved, at AWE blev godkendt med en Workshop – både på NGO-konferencen FISC og ved den officielle konference. Disse ggodkendelser kom imidlertid så sent, at det ikke kar muligt at få mange udenlandske AWE-medlemmer til Brasilien. Fra AWE var derfor tilmeldt

Fra Danmark: Jørn Boye Nielsen, Kirsten Bruun, Jakob Erle og Rikke Schultz

Fra Chapters: Edicio de la Torre, Filippinerne, Sherlie Walters Sydafrika og Ana Maria Barros Pinto fra Brasilien.

Som forberedelse var bl.a. produceret en Journal og der var indkøbt et antal eksemplarer af ”the Struggle of the people”af Ove Korsgaard.

Da alt var klart og billetterne købt – så kom der en meddelelse fra Brasilien – at konferencen var udsat  pga. risiko for spredning af influenza-A virus.

Resultatet blev, at den danske delegation trodsede farerne og tog til Belem, hvor vi fik en forrygende uge , der blev brugt til at opbygge en kontaktnetværk til folkeoplysning i Para-state – baseret på Paulo Freires tanker. Turen er beskrevet på.AWE Internationals blog:  http://www.awe-international.com/

Det er nu annonceret at konferencen gennemføres i dagene 28. -30. Nov. (FISC) og 1.-4. Dec (Confintea VI). Her deltager AWE med en workshop på begge konferencer.

Edugame og læringsplatform

I 2009 har AWE Danmark fået en bevilling på 55.400 kr af tipsmidlerne til etablering af en elektronisk Wiki , der kommer til at rummer spilbrikker og andet elektronisk materiale . Bestyrelsen har indgået en kontrakt med IAED om produktion af sitet.

Samarbejde med Rusland (Elisabeth)

Russiske AWE er repræsenteret 7 steder ( Bashkortostan, Cheliabinsk, Tatarstan, S.Petersburg, Moskva og 2 steder i Moskva regionen.

Desuden i Polotsk i Belarus og 2 steder i Ukraine (Kharkov og Kiev).

Alle steder findes lokale læringscentre, de fleste er tilknyttet skoler og/eller lærer uddannelsessteder.

Hvert center har en koordinator, som har forbindelse med Lida  Shkorkina, hvorfra de får alle relevante informationer.

Der afholdes konferencer/seminarer flere steder årligt, ofte med dansk AWE deltagelse.

Desuden oversætter Lida artikler, bøger og poesi til russisk, som de lokale læringscenter får gavn af. Der ud over arrangerer hun ”frivilliges” ophold.

Lida er i Danmark hvert år, af og til har hun en gruppe unge med, som så får et indblik i danske forhold.

Læs mere:

http://www.rawe.ru/

Samarbejde med Brasilien  (Jørn)

Gæstelærere/ elever  på Flakkebjerg efterskole (kirsten

Flakkebjerg Efterskole fik i skoleåret 2008 / 2009 stor glæde af AWEs internationale netværk.

Årets verdensborgerprojekt blev afholdt i uge 11 og 12 under overskriften ” Den globale opvarmning og hvordan det påvirker os alle” Vi inviterede med støtte fra Danidas omvendte rejsestipendier 6 unge fra henholdsvis Uganda, Ghana,Bangladesh, Indien og USA, til at deltage sammen med skolens øvrige elever. Vi havde 2 meget lærerige og fornøjelige uger for begge parter. Forløbet afsluttedes med en stor konference med 300 gæster hvor resultaterne blev vist frem.

Ny hjemmeside og Fanside på Facebook

AWE –Danmark har endnu engang fået ny og mere dynamisk hjemmeside. Hjemmeside adresse er den samme som tidligere: https://www.world-education.dk/. Samtidig har AWE fået en Fan-side på Facebook – denne fanside er tænkt som et fælles kommunikationscentrum for alle AWE-medlemmer og chapters. Der en mange af vores udenlandske medlemmer, der er meget aktive på Facebook – så der ligger nye muligheder for et styrket AWE-netværk her.

Små nyheder

AWE Danmark arrangerer i forbindelse med generalforsamlingen d. 25.9 et debatmøde med Peter Kemp

AWE Danmark har i 2009 fået bevilliget 20.000 af Tips og Lottomidlerne til fortsat udgivelse af Journal.

Rikke Schultz