Association for World Education (AWE) holder International Council Meeting på Den Internationale Højskole i Helsingør den 21.10 – 23.10 2010
I 1970erne skabte Aage Rosendal ”Æ Verdensuniversitet” i Skyum Bjerge i Thy. Rosendal var inspireret af Grundtvigs højskole og Kolds friskole.
Engagement gennem fællesskab og samtaler var det bærende element. Verdensuniversitetet var for studerende, som ville fordybe sig i det fælles.
Foreningen Association for World Education bygger på de samme tanker og blev stiftet i de samme cirkler.
Mange mennesker fra hele verden kom i de år til Thy. Mest kendt er det, at John Lennon og Yoko Ono opholdt sig i en tid på Verdensuniversitetet.
I dag er AWE et netværk af institutioner og enkeltpersoner, der arbejder for World Education. Grundtvig er fortsat kilde til inspiration, men medlemmer henter også inspiration hos Tagore, Freire og andre store tænkere.
I dagene den 21.10 – 23.10 samles omkring 30 mennesker fra hele verden i Helsingør for at diskutere for at sætte verdensuddannelse på dagsordenen i lande som Rusland, Indien, Brasilien, USA, Tanzania, Ghana, Filippinerne og Belgien.
På gæstelisten er blandt andre AWE – Internationals 3 vicepræsidenter:
Edicio De la Torre – Filippinerne
Edicio De la Torre har kæmpet for landarbejdernes rettigheder på Filippinerne siden 1968. Han har tilbragt 9 år i fængsel og efterfølgende 4½ år i Europa som flygtning, en del af disse år som lærer på Den Internationale Højskole i Helsingør. I 1992 vendte han tilbage til Filippinerne og genoptog sit politiske virke der.
Kort biografi: http://www.campaignforeducation.org/en/about/board
Blog: http://edicio.wordpress.com/
Chris Spicer – Massachusetts – USA
Chris Spicer er bogaktuel med værket ”Lifted by the heart”. Det er en fortælling om, hvordan den danske højskolebevægelse gennem Aage Rosendahls arbejde blev en inspirationskilde for progressive skolefolk i USA i begyndelsen af 1970-erne.
http://www.popednews.org/newsletters/more%20on%20lifted%20review.html
Lidia Shkorkina – Rusland
Lidia Shkorkina er en utrættelig forkæmper pædagogisk udvikling og for frie og demokratiske skoler I Rusland, Ukraine og Hviderusland. Det russiske AWE-chapter organiserer oplysningsarbejde på en lang række skoler og uddannelsescentre i flere SNG-lande. Deres arbejde har fokus på involvering af elever og forældre i aktiviteter, der kan fremme uddannelse, international forståelse, udvikling og demokrati i SNG-landene.
http://www.awe-international.com/?page_id=313
Association for World Education har netop udgivet et temanummer af tidsskriftet Journal of World Education med fokus på uddannelse i BRIC-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina). I mødet deltager forfatterne til artikler fra Indien, Rusland, Brasilien og Ghana.
Temanummeret kan bestilles ved henvendelse til Kirsten Bruun på mail: kibruun@mail.tele.dk
http://www.awe-international.com/?p=559
Association for World Education har repræsentationer i FN i New York og i Genève. AWE fylder 40 år i november 2010.
AWE på Facebook
http://www.facebook.com/home.php?#!/pages/Association-for-World-Education-AWE/213775695343
Hvis du vil vide mere, så kontakt Rikke Schultz på mobil: 6183 2169
Kære Rikke,
Vi vil gerne være med næste gang i holder noget som dette.
på vegne af Internationalt Udvalg, Den frie Lærerskole
/Kjartan Annesen